Så blev det officelt. Vi vidste at det ville ske, vi vidste bare ikke, hvornår. Det har været en forrygende sæson for De Grønne spillere, som har leveret varen, stort set hver gang.
Det var ingen undtagelse i kampen mod Thisted. Her kunne De Grønne sikre sig oprykning med en uafgjort. Men De Grønne valgte at udspille Thisted totalt, og vandt stensikkert 3-0.
Første mål kom efter en grøn omstilling, hvor Julius Madsen blev sendt i dybden af Hassan. ‘Julle’ løb fra sin direkte modstander og tiltrak sig opmærksomhed fra den sidste forsvarsspiller som var tilbage. Han spillede efterfølgende bolden på tværs til en helt fri Hassan, som driblede udenom målmanden og lagde den sikker i mål. 1-0 efter bare 7 minutter.
Små 20 minutter senere kunne vi igen fejre en scoring. Denne gang kom målet efter Julle nok engang blev fundet i dybden. Han driblede flot forbi Thisteds målmaden og spillede uselvisk Kongstedt helt fri inde i det lille felt, hvor Kongstedt ikke kunne brænde. 2-0!
Efter en times spil kunne De Grønne cementere sejren ved at score til 3-0. Eller det var ikke os der scorede, det var et selvmål af Thisteds målmand. På endnu et indlæg fra, hvem andre end Julle, skulle en Thistedspiller sparke bolden væk – han ramte den forkert så bolden fløj højt op i modvinden og sejlede ind mod eget mål. Thisteds målmand prøvede mellem venner og fjender at bokse bolden væk, men han ramte den forkert og slog den i eget net. 3-0 til De Grønne.
Se highlights fra kampen her: