Nyheder

10/03/2020

0-0 mod Nykøbing

I en kamp som på mange måder mindede om kampen mod Kolding. Det var en intens affære med mange dueller.

Nykøbing startede klart bedst, med stort spilovertag det første kvarter. De havde også muligheder som kunne have ført til et føringsmål. Heldigvis var de uskarpe. Herefter åd vi os meget bedre med, og resten af kampen må siges at være ret lige. Vi stod igen rigtig fint på banen. Meget afventende på egen banenhalvdel, hvorefter vi lå og lurede på omstillinger. Disse omstillinger kom der en masse af i løbet af kampen. Fælles for dem alle var at vi ikke fik udnyttet dem ordentligt.

2. Halvleg mindede meget om 1. halvleg. Nykøbing havde possession, og vi havde de farligste forsøg på omstillinger. Speciel Ivan Franjic gjorde ondt på Nykøbings forsvar. Hans hurtighed var en evig trussel mod Nykøbings tunge forsvar. Midt i anden halvleg havde Ivan en rigtig stor chance. En friløber fra en lidt spids vinkel, får han afsluttet godt. Desværre stod Nykøbings målmand i vejen.

Med 9 minutter igen af kampen, kom der en omdiskuteret situation. Et indlæg fra Stefan Vico ender i bagerste område til Ivan Franjic som sparker på mål. Bolden ryger tydeligvis op på armen af en Nykøbing spiller. Dommeren vinker afvisende. En fejlkendelse. Desværre. (Se situationen nederst i artiklen).

Herefter ender det med et par løse chancer til begge hold, som så trætte ud til sidst.

0-0 og ét point mere på kontoen. Desværre vandt Skive, så De Grønne nu har 6 point op til den rigtige side af stregen.

På søndag venter Vejle som er uden deres topscorer, Finnbogason

Straffe, eller ikke?

VAR den her blevet dømt i Premier League?

Gepostet von Næstved Boldklub am Montag, 9. März 2020