Nyheder

09/02/2017

Tobias Perch Nielsen stopper karrieren

Næstved må tage afsked med den 27-årige angriber, Tobias Perch Nielsen som har døjet med knæproblemer det seneste år. Tobias stopper karrieren pr. 30/6 2017. 1 år før kontraktudløb.

Tobias kom til Næstved i februar 2016 og har været plaget meget af skader i det sidste års tid. 2 operationer i knæet har ikke hjulpet tilfredsstillende.Efter at have konsulteret flere læger er dommen enslydende; knæet kan ikke længere klare fodbold på topplan. Derfor har Tobias ønsket at stoppe med at spille fodbold i Næstved.

“Det meget vedmodigt at vi må imødekomme Tobias ønske om at ophæve hans kontrakt, men vi har naturligvis forståelse for hans situation. Helbreddet og førligheden kommer altid  før fodbolden. Han var ellers kommet stærkt tilbage efter en længere skadespause, men vi må konstratere at hans knæ ikke længere kan holde til elitefodbold, siger Næstved Boldklubs sportschef, Jesper Frisenholm.
 
Tobias opnåede kun 8 kampe for Næstved, men scorede hele 4 mål. I perioden frem til 30 juni vil Tobias modtage behandling for sin skade, men kommer ikke til at spille flere kampe. 
 
Et stort tak for indsatsen i Næstved trøjen og et held og lykke med fremtiden skal lyde herfra.
 
Tobias har tdligere spillet i bla. FC. Fredericia. Viborg FF. FC Rosklide og BSV