Nyheder

08/08/2016

Næstvedmålmand tvunget til at stoppe karrieren

Næstved Boldklubs  stærke målmand Rasmus Kurek er i en alder af blot 28 år tvunget til at ligge hanskerne på hylden og stoppe fodbold karrieren.

Efter at have konsulteret flere læger er dommen enslydende; ryggen kan ikke længere klare fodbold på topplan.

“Det meget vedmodigt at vi må imødekomme Rasmus Kureks ønske om at ophæve hans kontrakt, men vi har naturligvis forståelse for hans situation. Helbreddet og førligheden kommer før fodbolden. Han var ellers kommet stærkt tilbage efter en længere skadespause, men vi må konstratere at hans ryg ikke kan holde til 5-6 gange fodbold om ugen”, siger Næstved Boldklubs sportschef, Jesper Frisenholm.

Rasmus Kurek blev i vinterpausen hentet hjem til Næstved efter at have spillet i Herlufsholm, Ringsted og Nykøbing FC.

 

Et stort tak for indsatsen i Næstved trøjen og et held og lykke med fremtiden skal lyde herfra.