Nyheder

17/02/2017

NÆSTVED STORCENTER NY EKSKLUSIV PARTNER I NÆSTVED BOLDKLUB.

Næstved Boldklub oplever stor vækst på sponsorsiden og det er med stor fornøjelse, at vi kan byde én af byens andre store brands velkommen i vores store netværk. Et netværk som blomstrer og som hele tiden udvikler sig til gavn for partnere, boldklubben og byen.

“Det nye samarbejde med Næstved Storcenter åbner op for nogle helt nye samarbejdsmuligheder, som vi glæder os meget til at gå i gang med. Vi kommer i fremtiden til at sætte hinanden endnu mere på landkortet og kommer til at give endnu mere tilbage til lokalsamfundet, hvilket betyder meget for os, siger Salgschef i Næstved Boldklub Peter Nielsen”
Én af de ting som Næstved Boldklub og Næstved Storcenter skal samarbejde omkring er at give sårbare børn en god fodboldoplevelse i form af en fodboldskole i sommerferien. Her vil trænere og spillere fra Boldklubben træne og vejlede de unge og give dem en oplevelse som mange af de unge normalt ikke har mulighed for. Udover det vil Næstved Boldklub også bruge Storcenteret til at være være mere synlig og det samme vil Næstved Storcenter ved Boldklubbens hjemmekampe. 

Næstved Storcenters engagement:
Fokusområdet for Næstved Storcenter er at give oplevelser til børn og unge, og det skal primært ske igennem sport.
”Vi skal være mere til stede dér, hvor vi kan gøre en forskel for børn og unge i vores egen region”, siger Charlotte Schwartzlose. ”Det er en del af
vores 2017 plan, at Næstved Storcenter etablerer nogle få forpligtende partnerskaber med relevans til den overordnede strategi. Med partnerskabet med Næstved Boldklub er der store og værdifulde muligheder i form af aktiviteter, som jeg synes understøtter Næstved Storcenters egen strategi om både at være spydspids i
vores region, og samtidig nærværende overfor ungdommen”, siger Charlotte Schwartzlose.
Næstved Storcenter er undervejs med en decideret CSR strategi, hvor der fremover bliver afsat en sponsorpulje. Her kan mindre sponsorater søges af
bl.a. sportsklubber og foreninger der vil fremme sport og kultur for unge, eller som har til sigte at støtte særligt udsatte grupper i regionen.

Vi ser frem til et givtigt og godt samarbejde med Næstved Storcenter.

Giv Næstved Storcenter et stort like…

Læs mere her:

http://www.naestved-stor-center.dk/csr-samfund