Nyheder

27/03/2017

Mogens Krogh stopper i Næstved Boldklub

Med udgangspunkt i den manglende pointhøst i forårssæsonens første kampe har bestyrelse og ledelse i Næstved Boldklub i dag besluttet at stoppe samarbejdet med cheftræner Mogens Krogh med øjeblikkelig virkning.

Mogens Krogh har gjort et stort stykke arbejde i klubben, ikke mindst med oprykningen til 1. division i sæsonen 2014/2015. Indeværende sæson har dog ikke levet op til forventningerne og med henblik på Næstved Boldklubs øjeblikkelige placering på en nedrykningsplads, så vurderer ledelse og bestyrelse, at der er behov for nye impulser for at sikre holdets forbliven i 1. division.

Mogens Krogh ønskes alt det bedste i hans fremtidige virke.

Ny cheftræner bliver offentliggjort på onsdag.