Nyheder

27/01/2017

EURO OUTLETS ØGER ENGAGEMENTET I NB

Vores stadion- og hovedsponsor EURO OUTLETS har henover vinteren valgt at øge engagementet i NB. Euro Outlets som bla. har rettighederne til stadion er en virksomhed i enorm vækst. Med åbning af 4 nye outletsbutikker rundt om på Sjælland og Lolland-Falster indenfor det seneste år, har der været run på for virksomheden.

Konceptet med mærkevarer til outletpriser er noget som er gået rent ind hos forbrugeren. Butikkerne er hele tiden fyldt godt op og indkøberne sidder og sonderer markedet og er klar til at slå til, når den helt rigtige vare dukker op.
Euro Outlets har siden sommeren ´16, haft stadionnavnet samt været en del af hovedsponsorerne i NB. Sammen med Sydbank og Mærk Næstved er de med til at gøre en kæmpe forskel. Når Euro Outlets vælger at øge engagementet hænger det godt sammen med NB´s målsætninger til dette forår. Vi skal komme styrket ud til forårets kampe og da NB er i vækst danner det øgede engagement god grobund for vores ambitioner. 

Mere synlighed

Indgangene på Euro Outlets Stadion Næstved vil i fremtiden være mere indbydende og dekorative – hvilket er en del af Euro Outlets øgede engagement. Euro Outlets ønsker ligesom NB at højne oplevelsen på stadion uden for banen og det kommer der ekstra fokus på henover den næste periode.
Vores maskot FRANKIE er ligeledes sponsoreret af EURO OUTLETS og ham kommer man også til at se meget mere til i fremtiden. Udover Frankie er Euro Outlets personlig sponsor for spillerne Henrik Kildentoft, Jeppe Illum, Jesper Christiansen og Andreas Moos samtidig med at man også er repræsenteret i trænerteamet ved angrebstræner Anders Clausen.

Det glæder os enormt, at Euro Outlets ser muligheder gennem os for at komme ud med deres budskab og gøre opmærksom på forretningen. Vores ambitioner går godt i spænd, vi er 2 virksomheder i vækst og 2 virksomheder som brænder for at gøre en forskel for byen.

Besøg EURO OUTLETS på Merkurvej her i Næstved.

16112638_1347500805270076_8359491769114924053_o